Nyt gårdanlæg blev til en oase!
Gadefacaden er tidligere fugtsikret med dræn og grundfugtspærre. Boligforeningen består af en hel karre, så håbet var at man ved at omringe bygningen med et dræn kunne sænke fugtniveaet også mod gården. Det havde en god effekt, men pudsen skallede stadig af på den nederste del af gårdfacaden. Der var derfor brug for at fugtsikre gårdsiden også.
Samtidigt kunne beboerne godt tænke sig en mere interessant gård, så vi udarbejdede en budgetramme for et helt nyt gårdanlæg. Beboerne godkendte budgetrammen, så næste skridt var at få den helt rigtige indretning
Vi inddrog Landskabsarkitekt Charlotte Skibsted som med blandt andet beboer-workshops fik beboerne til at fortælle i detaljer hvad der var vigtigt for dem i den nye gård.
Herefter overtog vi processen, og lavede et samlet projekt, som kunne komme i udbud, vi fandt en entreprenør og fik gennemført projektet.
Resultatet er blevet en oase på Nørrebro.
- Ny belægning i forskellige materialer
- Nye planter kom til, andre blev fjernet eller bibeholdt
- Nye skure, borde, bænke og opholdsarealer
- Isolering og fugtsikring af alle kældervægge mod gården
- Ændring af kloakker og afløb
Du er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål eller for at booke et uforpligtende møde. Det tager tid at finde den rigtige byggerådgiver, men det starter altid med en snak.