Savner du det helt klare overblik over jeres ejendom?
Med en velbeskrevet tilstandsrapport og vedligeholdelsesplan som passer til jeres økonomi og ønsker, kan I have helt ro i maven om hvordan I passer på bygningen i de kommende år.
En god og sund ejendom kommer af smarte tiltag og løbende vedligehold.
Derfor er den rigtige plan essentiel for at fastholde værdien over tid. Hos A4 er vi specialister i at udarbejde tilstandsrapporter, der er nemme at forstå, samt vedligeholdelsesplaner, der tager højde for både hvad bygningen har brug for, men også jeres økonomi og ønsker til fremtiden.
Med hundredevis af gennemførte projekter siden 2002 har vi en stærk erfaring at trække på, når vi skal hjælpe jer med tilstand, løsninger og prisoverslag.
Processen for en vedligeholdelsesplan
Vi sender et tilbud, hvor vi forklarer hele processen og hvad tilstandsrapporten og vedligeholdelsesplanen indeholder.
Vi vedlægger et eksempel på rapport og plan, så I helt konkret kan se hvordan vi formulerer os og hvor overskuelig rapport og plan er.
Efter tilbudsaccept aftaler vi en dag, hvor vi kan komme forbi og gennemgå jeres bygning. Vi hjælper jer med en tjekliste og opslag til varsling af beboerne, så I ikke skal gætte jer til noget.
Gennemgangen sker af en erfaren ekspert samt jeres repræsentant, så I kan føle jer helt trygge. Vi har helt styr på hvad vi skal kontrollere på jeres bygning - og I kan derudover stille specifikke spørgsmål og fortælle om emner som I gerne vil have belyst.
Det tager ca. 5 uger at lave en grundig og velbeskrevet tilstandsrapport. Vi skal jo gerne have det hele med. Når I modtager den fulde rapport, så kommer også vores udkast til en vedligeholdesplan. Den skal betragtes som en "samtalestarter", da den ikke tager hensyn til jeres økonomi, jeres risikovillighed eller arbejder som I har lyst til at få udført selv om de ikke er absolut nødvendige.
Vi mødes til en fælles gennemgang af rapport og vedligeholdelsesplan med bestyrelsen og evt. jeres administrator. Her kan I stille spørgsmål til alt hvad vi har udarbejdet, så I er sikre på at have den viden I har brug for. Vi får ofte den tilbagemelding at bestyrelsen oplever at mange ting falder på plads til dette møde.
Efter dette møde udarbejder vi en revideret vedligeholdelsesplan, som passer til hvad I ønsker jer af fremtiden.
Hvis I bruger en digital platform til jeres vedligeholdelsesplan, indberetter vi gerne arbejder, priser og årstal i den.
Det kan være at I som bestyrelse har svært ved at lave en vedligeholdelsesplan, især hvis der er brug for at prioritere mellem forskellige vigtige opgaver. Måske kan I ikke gætte hvad beboerne kunne tænke sig og hvad de er villige til at betale?
Det kan være svært, og det hænder at bestyrelsen bliver upopulær, når den i bedste mening laver planer for fremtiden uden at være afstemt med beboerne.
En god løsning på dette er at involvere beboerne tidligt i processen med et beboermøde. Her fortæller vi om ejendommens problemer og mulige løsninger, og jeres administrator - eller eventuelt bestyrelsen selv - fortæller om de omtrentlige økonomiske konsekvenser ved forskellige løsninger.
Det er godt for beboerdemokratiet, at få beboerne mere involveret og at de føler sig hørt. Hvis bestyrelsen senere stiller et konkret forslag på en generalforsamling, så forstår beboerne godt hvorfor - de har jo selv været med i beslutningsprocessen.
Hvorfor skal du vælge A4?
Hos A4 er vi blandt Danmarks førende specialister indenfor bygningsrenovering. Vi har udarbejdet et hav af tilstandsrapporter og efterfølgende lavet vedligeholdelsesplaner for en lang række boligforeninger.
Nysgerrig på at høre mere?
Vi mødes gerne til en helt uforpligtende snak omkring, hvordan vi kan hjælpe jer med overblikket og planen for jeres renoveringsarbejde.
Vi har mange års erfaring som byggerådgivere - særligt i Storkøbenhavn - og kan hjælpe jer med at få en plan for jeres ejendom. Ved at tænke drift og udvikling ind slipper I for brandslukningen senere.