Renovering af faldstammer og vandrør
Hvad skal du gøre inden håndværkerne kommer?
Det er vigtigt at håndværkerne kan komme til, når dine faldstammer og vandrør skal udskiftes. I videoen nedenfor får du information om:
- Hvornår skal du rydde?
- Hvor meget skal du rydde?
- Hvordan får du besked?
- Hvad med nøgler?
Hvad sker der mens der arbejdes i din lejlighed?
Det kan være udfordrende at bo i en lejlighed som får udskiftet VVS-installationer. Vores erfaring er at du bedre kan tackle det, hvis du ved hvad du går ind til. Det kan hjælpe at forstå processen. I videoen nedenfor får du information om
- Hvordan kommer du til bad- og toilet?
- Hvordan fjernes den gamle installation?
- Hvordan udføres den nye installation?
- Hvordan bliver der retableret?
- Hvor lang tid tager det?
Hvordan ser det ud hos mig, når arbejdet er færdigt?
I denne video kan du se et eksempel på hvordan vi har flyttet vandrørene i forbindelse med en udskiftning af alle vandrør i boligforeningen
Jeg er ikke tilfreds med arbejdet i min lejlighed – hvad gør jeg?
Vi har i A4 et rigtig godt system til at håndtere eventuelle mangler. Hvis du indberetter en mangel til os, så lover vi at følge manglen helt til dørs.
Læs mere om hvordan vi håndterer processen her
- Hvornår du indberetter en mangel
- Hvordan indberetter du en mangel
- Hvad sker der efter du har givet os besked?
Hvorfor skal jeg aflevere en nøgle?
Arbejdet foregår fra kælder til kvist i din opgangsside, og håndværkerne har brug for løbende at have adgang i hele perioden som strækker sig over flere uger.
Vi ser desværre ofte, at en beboer glemmer at være hjemme, selv om de har lovet det. Så skal vi først forstyrre bestyrelsen, som ofte ikke kan gøre noget – og derefter kan arbejdet risikere at gå i stå med store udgifter til følge.
Håndværkerne kan jo ikke bare arbejde videre i de andre boliger, da rørene kører fra kælder til kvist.
Hvis du ønsker at være hjemme mens håndværkerne er der, må du selvfølgelig gerne dette – men nøglen skal stadig afleveres.
Når du afleverer din nøgle, minimerer du bøvlet for din bestyrelse som arbejder frivilligt og har en ekstra arbejdsbyrde i en byggesag.
Hvorfor skal jeg have en indboforsikring under byggesagen?
Det er altid en god ide at have en indboforsikring, men det er særligt vigtigt i forbindelse med en byggesag. Hvis der sker skader på dit indbo, kan du melde det til din forsikring som så ordner resten. Uden en indboforsikring kan det blive besværligt for dig, og du risikerer også at nogle udgifter ikke bliver dækket.
Placering af de nye vandrør?
I denne video kan du se et eksempel på en mulig løsning med placering af de nye vandrør på bagtrapperne.